Krop og sundhed

De 3 bedste app-kategorier til at tracke din sundhed

Indhold

Der findes efterhånden apps til hvad som helst. Nogle apps er til arbejdsproduktivitet, andre apps sikrer underholdningen, fx oddsapps.dk, men en af de mest populære app-kategorier er sundheds- og aktivitetstrackere. Derfor har vi taget et kig på nogle af de bedste af slagsen for dig.

Ved udgangen af 2020 valgte Endomondo-appen at sige farvel og tak. Dermed forsvandt en af de bedste apps, der findes på markedet, til at spore dine sportspræstationer. Der findes direkte alternativer til Endomondo som fx Strava, RunKeeper og MapMyRun. Med disse apps kan du fortsætte med at tracke dine aktiviteter.

Hvis du vil have den fulde sundhedstracking, kan du samtidig vælge at downloade en app til at spore din ernæring, fx Lifesum eller MyFitnessPal.

Vi har her samlet nogle af de bedste bud, efter vores mening, på apps til sundhedstracking, som kan give dig masser af motivation til og et godt overblik over en sundere livsstil.

Uanset om du mangler at finde en erstatning for Endomondo til dine løbeture, eller du blot er ude efter en app, der kan fortælle dig, hvor sundt du generelt lever, og hvor du kan forbedre dig, så er du kommet til det rette indlæg.

Skridttællere – motiverer dig til mere bevægelse

Denne form for apps er rene skridttæller-apps. At holde styr på, hvor mange skridt du går dagligt, kan være en meget simpel og meget lidt krævende måde at fastholde en god, sund vane på. Det anbefales, at du går 10.000 skridt dagligt, og hvis du ikke har et aktivitetstracker-ur, så er apps til skridttælling et rigtig godt alternativ.

Disse apps kræver dog, at du altid har din telefon med dig – i lommen eller i tasken. Til gengæld er de fleste gratis at bruge.

Et par gode bud:

  • StepApps Skridttæller
  • Skridttæller Gå App doSteps
  • Moves.

Ernærings- og kostapps

Der findes rigtig mange apps, som kan hjælpe dig med at holde styr på dit madindtag. Det gælder både, hvis du ønsker at begrænse kalorier, hvis du har diabetes og skal spise diabeteskost, og hvis du ønsker at leve vegansk.

LifeSum, YAZIO, MyFitnessPal og Valdemarsro er nogle af de største spillere, som er værd at tage et kig på. Find ud af, hvilken der passer bedst til dit temperament og din smag.

Sportstrackere

Sports- og aktivitetstracker-apps er meget populære. Med en sportstracker-app er det meget nemmere at bevare din træningsmotivation, når appen viser dig konkrete tal på dit fremskridt.

I de fleste apps til aktivitetstracking kan du vælge mellem mange forskellige sportsgrene såsom cykling, løb, styrketræning, gang, crossfit og mange, mange flere. Der findes også apps, som er gode, hvis du er dedikeret løber og kun ønsker at spore din løbetræning. Her skal vi se på et par bud, hvor du kan tracke en varieret træningsindsats, som består af både cykling, løb og evt. leg med børnene.

Gode sportstrackere:

  • Sports Tracker for All Sports
  • Strava
  • TrainingPeaks.

Der findes mange flere app-kategorier, der kan hjælpe dig til en sundere livsstil. Prøv fx en app, der giver dig et træningsprogram, meditationsapps eller søvntrackere. Vi ønsker dig god fornøjelse.