Når du skal bygge en træterrasse

Det er skønt at have en terrasse at sidde på, når vejret er til det. En terrasse kan bygges på mange forskellige måder. Den kan for eksempel være belagt med fliser eller bygget i træ. Den kan være konstrueret med eller uden tag over, og så kan den have forskellige størrelser.

Skal du have anlagt en terrasse af træ, så er det mange overvejelser, du kan gøre dig, inden projektet sættes i søen.

Gør forarbejdet ordentligt

Man siger, at forarbejdet er det halve af arbejdet. Det gælder også, når det kommer til at bygge en terrasse. Du skal beslutte, hvor den skal være, og hvor stor den skal være. Desuden skal du beslutte, om den skal være plan med græsset, eller om den skal være hævet. I så fald, hvor meget?

Så er der selve konstruktionen. På hvilken led skal brædderne vende? Skal der være mellemrum mellem dem – og hvordan skal fundamentet være? Du behøver ikke nødvendigvis at bygge et eventuelt tag med det samme, men skal der være et, så må de nødvendige stolper sættes i med det samme.

Desuden skal du vælge, hvilken type brædder der skal bruges. Og du må beregne, hvor meget træ der skal bruges. Du må lave en detaljeret tegning af terrassen, inden du går i gang. Først herefter er du klar til at køre i byggemarkedet.

Hvilke terrassebrædder skal du vælge?

Der findes forskelligt træ, der er velegnet til at bruge til en terrasse. Træet skal kunne tåle at være udenfor i alt slags vejr året rundt. Det kræver derfor noget af det. Det er ikke alt træ, der kan holde til det. Det er det nødt til at kunne, hvis din terrasse skal kunne holde i mange år. Det skulle den jo gerne kunne.

Det træ, som er velegnet til at bygge en terrasse er enten trykimprægneret eller en hårdttræstype. Begge dele findes i forskellige varianter, og her kan du med fordel gå efter noget, som er slebet, så du ikke også skal gøre det. Se alle terrassebrædder her, og du vil få et godt overblik over, hvilke typer træ du har at vælge imellem.

Alt træ ændrer sig over tid, når det skal være udenfor konstant. Det kan ændre sig i farven og i glansen. Du kan enten glæde dig over forandringen, eller du kan male eller oliere træet, hvis du gerne vil bevare et look. Hvis der er et tag over terrassen, vil træet holde sig pænt i længere tid.

Vælg den type terrassebrædder, som du synes bedst om, og som vil egne sig bedst til netop din terrasse. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *