Sponsoreret indhold

3 gode råd til at passe på dine smykker og ure

Indhold

Smykker og ure er med til at fremhæve de bedste sider og komplimentere dit look. Du kan både lade dem strømline eller tilføre kant til dit look – uanset om du er kvinde eller mand. Ure og smykker kan ganske enkelt sætte prikken over i’et til både finere anledninger og hverdag. For at bevare det smukke ydre på dine smykker og ure længst muligt, er du derfor også nødt til at passe godt på dem og pleje dem, når de trænger til det. Har du f.eks. et Seiko ur, så læs denne guide og få råd til hvordan du passer bedst på det.

I denne artikel giver vi dig 3 gode råd til, hvordan du bedst passer på dine ure og smykker, således de fremstår funklende og smukke mange år frem.

Fjern smykker og ure før bad og håndvask

Én af de allerførste ting, du skal begynde at gøre til en vane, hvis du ikke allerede gør det, er at fjerne smykker og ure før du går i bad og vasker hænder. Går du i bad med smykkerne, kan både vand og sæbe efterlade en hinde på smykket eller uret og på længere sigt slide emaljen. Det samme gør sig gældende med håndcremer og bodycreme, som typisk bruges efter bad og håndvask. Har du et ur eller smykke med perler, bør du altid tage det af, da perler er et naturmateriale. Det betyder ganske enkelt, at det nemmere suger urenheder til sig.

Opbevar dine smykker og ure ordentligt

Det er en rigtig god idé at opbevare ure og smykker i f.eks. smykkeskrin, lufttætte poser eller i specialdesignede urbokse til opbevaring af ure. Der findes et væld af skrin og urbokse, og det er op til dig at finde en størrelse og et design, der matcher din smag og indretning. Du kan endda finde et skrin eller en urboks, som ikke blot er en ren og skær praktisk foranstaltning, men som også fremviser ure og smykker på flotteste vis. Det er særligt sølvsmykker og -ure, som kan blive mørke og sorte med tiden, hvis de ligger fremme, da de reagerer med luften omkring. Det samme gælder dog også forgyldte ure og smykker, til trods for de er belagt med eksempelvis guld.

Plej ure og smykker med de rette produkter

Ønsker du at bevare glansen på dine ure og smykker i sølv og guld? Og er de endda prydet med fine diamanter, der også kunne trænge til nyt liv? I så fald kan du overveje at pleje dem. Du skal dog være opmærksom på at bruge pudseklude, væsker osv., som er egnet til de enkelte materialetyper. Hvis ikke, risikerer du blot at gøre mere skade end gavn. Sølv- og guldsmykker og ure skal eksempelvis plejes på vidt forskellige måder. Rengør jævnligt dine sølvure og -smykker med sølvrens eller en imprægneret klud egnet til formålet. Brug i stedet en smykkerens velegnet til platin, ædelsten og guld, hvis det er guldure eller -smykker, der skal have en tur.

Kast dig aldrig ud i hjemmelavede metoder til pleje af smykker og ure. Du risikerer blot at efterlade en overflade eller skader på smykket eller uret, som ikke kan genoprettes.