3 gode råd til at gøre dit hjem sikkert
Indhold
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.
Hjem kære hjem. Følelsen af at komme hjem i trygge og vante rammer er ikke til at tage fejl af. Du lukker døren til omverden og nyder familiens samvær. Selvom hjemmet ofte føles som en tryghedszone, er det desværre ikke altid sandheden.
Til tider kan en bolig være lige så usikker som et offentligt sted. Det lyder barskt. Desværre er det en realitet. Man glemmer hurtigt, at uheld også kan finde sted inden for hjemmets fire vægge. Derfor har vi her taget fat i tre ting, der kan gøre dit hjem trygt og sikkert.
Vær forberedt, når uheldet er ude
Desværre holder ulykkesfuglen ikke fri, bare fordi du går indendørs. Selvom du er hjemme, kan diverse uheld desværre stadig få ram på dig eller din familie. Du kan falde ned ad trappen, glide på badeværelset eller få et ildebefindende. Det er selvfølgelig ikke rart at tænke på disse ting, men faktum er, at det kan ske for enhver.
Derfor bør du hellere handle for tidligt end for sent. Du kan eventuelt gøre din trappe skridsikker, få et gulvtæppe på badeværelset eller regelmæssigt få tjekket dit helbred. Hvis du vil være yderligere proaktiv, kan du investere i en Ambu man. Her er der tale om en dukke, hvorpå både du og din familie kan øve jer på livreddende førstehjælp. Øvelse på en ambu man af høj kvalitet kan være med til, at hele din familie kan reagere og handle, hvis uheldet er ude.
Giv ubudne gæster en lang næse
Uheldet viser sig ikke kun indefra. Desværre kender alle mennesker ikke forskel på dit og mit, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem indbrud. Ubudne gæster kan både komme på besøg, når du er hjemme eller ej.
Husk derfor på, at et trygt hjem er sikkert hele døgnet rundt. Det gælder både, når du er hjemme eller udenbys. Heldigvis er der ingen grund til at være alt for bekymret. Mens indbrudstyvene bliver mere og mere snu, bliver alarmsystemer mere og mere effektive.
Du kan både få fingrene i et alarmsystem til haven, avancerede låse på vinduerne eller en kodelås til din dør. Derved viser du, at tyvene ikke er velkommen i dit kære hjem. En kodelås til døren er for eksempel en yderst effektiv måde at holde ubudne gæster ude på, da de mangler mere end blot en nøgle til at komme ind. Når de først ser, at du har en kodelås til døren, skal de nok holde sig væk!
Tæt naboskab kan være livreddende
Nogle elsker deres naboer, mens andre hader deres naboer. Forhåbentlig er du blandt dem, der har et nært forhold til dine naboer. Det kan være mere belejligt, end når du blot er ovre for at låne salt. Naboerne kan ofte være de første til at lure, hvis noget er i gære. De kan se, hvis du pludselig falder om i haven. De kan se, hvis der lusker en fyr rundt omkring huset. De kan se, når noget ikke virker normalt. Et godt og trygt nabolag kan derfor ofte være et resultat af, at naboskabet er stærkt. Hav dette i baghovedet, næste gang du støder på din nabo!