Overvejer du at købe hund? Sådan bliver du klar
Indhold
Sponsoreret indhold
Mange danskere nyder allerede godt af et ekstra familiemedlem, når de pelsede venner flytter ind. Hunde kommer i mange forskellige størrelser og med forskellige behov, hvilket giver dig et væld af muligheder. Går du og overvejer at udvide familien, er du landet det rigtige sted.
I denne artikel fortæller vi dig mere om, hvad du skal overveje, inden du vælger din nye hund. Derudover giver vi dig praktiske råd til at gøre helt klar derhjemme til, at en ny flytter ind.
Overvejelser om køn, størrelse og race
Når det kommer til hunde i boligen, gælder det om at være en smule strategisk samtidig med, at du skal vælge den hund, du helst vil have. Der findes nemlig et væld af forskellige racer, og her er der flere ting at tage stilling til.
Først og fremmest er pels og størrelse to faktorer, der er særdeles vigtige at overveje. Bor du i en lejlighed, kan det være en god idé at vælge en mindre hund, der ikke kræver så meget motion. Har du familiemedlemmer med allergi, eller vil du bare gerne slippe for hår i huset, kan du overveje en allergivenlig hund, der ikke fælder.
Derudover bør du altid undersøge adfærdsprofilen for hundene. Der er en række karaktertræk, der hører til de forskellige racer, og disse kan være gode at kende til, før du beslutter dig for en specifik race, du ønsker at få.
Få det rette udstyr
Foruden at overveje race og størrelse skal du også sørge for at få indkøbt alt det udstyr, der er nødvendigt til din hund. Her kommer vi ikke uden om, at de smarte hundesenge er et glimrende valg til en fast base for din nye hund. Du bør nemlig træne din hund i at kunne søge hen til sin egen seng om natten.
Derudover bør du købe madskål, vandskål, legetøj og en hundesnor, der er fire nødvendige ting fra begyndelsen. Du skal også have produceret et navneskilt, der er din sikkerhed, hvis din nye hund skulle løbe væk.
Overvej din tid
Der er mange overvejelser, når man overvejer at blive hundeejer. Foruden selve hundens race og kvaliteter er der også en række overvejelser, der vedrører dig. Her er der særligt én beslutning, der er yderst vigtig, og denne omhandler din tid i hverdagen.
Tiden til en hund er nødvendig, og derfor kan det også være udfordrende, hvis du er alene og arbejder fuldtid. Selvom du med tiden vil lære din hund at være alene hjemme, tager dette flere måneder, og din hund vil derfor være afhængig af dig de første 4-6 måneder.
Foruden tid skal du også overveje en typisk uge. Her skal du tænke over alle dine aftaler eller andre gøremål, der kommer udover dine arbejdstider. Det kan for mange vise sig, at de 1-2 gange ugentligt ikke når hjem efter arbejde, inden de skal videre. Men med en hund i boligen er det nødvendigt at svinge hjem omkring. Derfor er disse overvejelser altafgørende for din beslutning og glæde ved familiens nye ven.