Bolig

Test af robotstøvsugere – Hvilken robotstøvsuger er bedst i test?

Indhold

Rigtig mange danskere lever i dag et hektisk liv, hvor man både skal jonglere mellem et godt familieliv, et velfungerende parforhold samt et udfordrende og spændende arbejdsliv. Dette gør, at det kan være utroligt svært at skulle overskue rengøringen derhjemme, da dette for mange blot er en sur pligt, som skal overstås hurtigst muligt.

Dog opfinder rengøringsindustrien fra tid til anden forskellige redskaber, som kan være med til at lette dit arbejde i hjemmet betydeligt, og endnu ét af disse mirakler er robotstøvsugeren.

En anden måde at spar tid i hverdagen, kan også være ved hjælp af eksempelvis en måltidskasse. Der findes et have af forskellige muligheder, og hos Maaltidskasserne.dk, kan du nemt og hurtigt danne dig et overblik, og finde den mest optimale løsning til lige præcis dit og din families behov.

På trods af at robotstøvsugeren har været fremme i et par år nu, er der alligevel mange, der ikke er klar over denne støvsugers mange egenskaber og fordele. En robotstøvsuger er en højteknologisk støvsuger, der er programmeret med et yderst avanceret navigationssystem, der gør, at den kan bevæge sig rundt på egen hånd, mens den udfører fejlfri rengøring i dit hjem. Herudover kan den anvendes på de fleste gulvtyper, da den indstiller børsten efter den specifikke type, så rengøringen bliver tilpasset din boligs behov. Få mere overskud og tid i hverdagen med lidt supplerende hjælp fra en robotstøvsuger. Det kan være lige netop den hjælpende hånd, som man står og mangler i dagligdagen, og det er netop derfor, at den allerede i dag er en fuldkommen nødvendighed i mange danske hjem.

Du vil nu blive præsenteret for en test af 5 gode robotstøvsugere fra de mest anerkendte mærker på markedet, så du kan blive klogere på, hvilken robotstøvsuger der bedst egner sig til dine specifikke behov.

iRobot Roomba 980 Robotstøvsuger
Test af robotstøvsugere

→ 3.444 kr. hos Elgiganten.dk

Vi starter testen ud med iRobot Roomba 980-modellen, som er blandt iRobots nyeste modeller. Dette mærke er kendt for at producere nogle af de mest avancerede og ydedygtige støvsugere på markedet, og du kan derfor være ganske sikker på, at vi her har at gøre med et professionelt produkt i god kvalitet.

Støvsugeren kører på et Li-Ion batteri, som har en køretid på 2 timer pr. opladning, og du kan dermed sagtens få styr på hovedrengøringen derhjemme med denne model – den vil desuden automatisk genoptage ruten efter opladning, såfremt de 2 timer ikke slår til. Ved køb af denne Roomba 980 er du derfor garanteret en støvsuger, der til hver en tid får jobbet gjort, da denne formår at komme hurtigt og nemt rundt om de forskellige forhindringer i hjemmet.

Opladningstiden er på blot 3 timer, og herudover er den udstyret med en timer, HEPA filter samt trappesensor, så du dermed får alle de bedste forudsætninger for en mere fyldestgørende samt grundig rengøring efter hvert eneste brug. Den vejer desuden blot 4 kg., og kommer i en flot og eksklusiv brun farve.

Du får med denne nyeste model fra iRobot mulighed for at downloade en app på din smartphone, hvorfra du kan kontrollere støvsugeren fuldstændig, hvilket for mange ses som værende en kæmpe fordel. Med en Roomba 980 får du altså en støvsuger, der har inkorporeret den nyeste teknologi, hvilket gør, at den hører til blandt de førende modeller på markedet netop nu.

Severin RB7025 robotstøvsuger med trappesensor
robotstøvsuger test

→ 799 kr. hos Skousen.dk

Den næste robotstøvsuger i testen er fra Severin, og modellen hedder RB7025. Denne type robotstøvsuger er blandt de mindre modeller, hvilket gør den mere kompakt sammenlignet med de andre i testen. Den er derfor særligt velegnet til mindre boliger, da den blot måler 27 cm i diameter og 7,6 cm i højden. Herudover har den en køretid på 45 min. pr. opladning og en opladningstid på 5 timer.

Er du på udkig efter en robotstøvsuger, der kan give dig en veludført samt komplet rengøring uden genopladning på mindre arealer, vil dette uden tvivl være et rigtig godt valg for dig. Støvsugeren er desuden i stand til at navigere rundt til præcision grundet det smarte og avancerede NiHM batteri samt den velfungerende trappesensor. Du har herudover mulighed for at vælge mellem hele 5 forskellige rengøringsprogrammer, alt efter hvad dit hjem har behov for. Støvsugeren fås endelig i en diskret sort farve, så den vil kunne passe ind i ethvert hjem, og den er desuden særligt velegnet til rengøring på overflader såsom træ, fliser og linoleum.

Severin RB7025 robotstøvsugeren er ganske enkelt en yderst brugervenlig, praktisk og smart robotstøvsuger, og den vil kunne være med til at supplere din egen rengøring for et bedre resultat.

Miele Scout RX1
bedst i test robotstøvsuger

→ 3.074 kr. hos Elgiganten.dk

Den næste robotstøvsuger i rækken er en testvindende model fra Miele. Miele Scout RX1 er navnet, og denne leveres med to magnetbånd, som du kan benytte dig af for at afgrænse rengøringsområdet, og du kan dermed lettere holde støvsugeren fra de dele af huset, der ikke skal gøres rent. Denne model er bl.a. blevet rost for den lave højde og vægt, som giver den mulighed for at gøre rent under lave møbler, og herudover kan den komme rundt over alt i dit hjem. Den er desuden utrolig effektiv til opsamling af større ting, og så har den en utrolig lang batteritid og kan køre helt op til 2 timer uden genopladning. Den er endelig udstyret med en sensor, som passer godt på dine møbler, mens støvsugeren gør det beskidte arbejde for dig.

Miele Scout RX1 er en særdeles god robotstøvsuger med en fantastisk rengøringsevne, som er lydsvag, og som samtidig undgår at ramme ind i dine møbler grundet den smarte sensor – og netop dette gør, at den bliver betragtet som én af markedets bedste robotstøvsugere.

LG VR65710LVMP robotstøvsuger
robotstøvsuger bedst i test

LG har produceret en robotstøvsuger ved navn VR65710LVMP, og denne bliver vurderet til at være én af de allermest populære støvsugere, hvis du spørger forbrugerne. Modellen har særligt gjort sig positivt bemærket for sit Li-Ion batteri, HEPA filter, timer og trappesensor. Støvsugeren har desuden en køretid på hele 100 min. pr. opladning af 3 timer, så du kan få nået al den nødvendige støvsugning i hjemmet ved hvert eneste brug.

På trods af at vi her har at gøre med en særledes kraftfuld maskine, har den et lydniveau på blot 60 dB, hvilket især gør den velegnet til familier med husdyr og små børn. Den har desuden et kvadratisk design, som gør det muligt at tage de længere sidebørster i brug, så du opnår en endnu bedre rengøring helt ned til hver enkelt liste og hjørne i dit hjem. Du behøver derfor ikke bekymre dig om, hvorvidt støvsugeren formår at få det hele med, når den gør rent, da den altid vil levere et yderst godt stykke arbejde, som man ikke engang selv ville kunne gøre bedre.

iRobot Roomba 880
bedste robotstøvsuger

→ 4.799 kr. hos Proshop.dk

Til slut skal vi igen se på en robotstøvsuger fra iRobot, og dette er Roomba 880-modellen. Denne støvsuger har ligeledes scoret højt i adskillige tests, og mange eksperter er ganske begejstret for dens ydeevne, kraftige motor og batteri samt tilføjelsen af et HEPA-filter. Herudover får den også ros for de nye gummivalser, som erstatter børstevalserne på tidligere modeller fra iRobot. Ganske enkelt er dette en imponerende model, der giver yderst god rengøring, samtidig med at støjniveauet er helt i bund.

Du får med Roomba 880-modellen det nye AeroForceTM rengøringssystem, som har en forstærket vakuumeffekt og dermed fjerner skidtet og støvet fra dit hjem effektivt og grundigt. Den er desuden utrolig nem at anvende grundet det nye børsteløsedesign, som nærmest er vedligeholdelsesfrit.

Ved køb af denne robotstøvsuger får du altså en brugervenlig støvsuger, som har fået særdeles positive vurderinger på bl.a. batterilevetid og rengøringsevne. Den vil desuden være i stand til at komme frem overalt i dit hjem, og på et fuldt opladet batteri kan den støvsuge i op til 75 min., og det vil desuden kun tage 180 min. at få den fuldt opladet igen. Der følger endelig en fjernbetjening med i købet, så du har mulighed for at styre den, mens du sidder i sofaen.

Gode råd når du skal ud at investere i en robotstøvsuger

I løbet af de sidste par år er robotstøvsugeren gået hen og blevet mere og mere populær, og i takt med dette er det desværre blevet mere normalt at finde modeller, som bestemt ikke er pengene værd. Det anbefales derfor, at man ikke blot går ud og køber den billigste model, da denne oftest klarer sig dårligt i diverse tests. Gå i stedet efter modeller fra anerkendte og populære mærker, og tænk desuden over, at du ikke må være alt for sparsom ift. prisen – for hvis du er det, vil det være bedre enten at nøjes med den ganske almindelige støvsuger eller at udskyde købet til en dag, hvor du har råd til at købe en ordentlig robotstøvsuger. Hvis du i stedet vælger et budget på omkring 3-5.000 kr. vil du kunne anskaffe dig en rigtig god robotstøvsuger med god rengøringsevne, så du får her rigtig meget for pengene.

En robotstøvsuger kan ganske enkelt være med til at gøre livet hjemme lidt nemmere, da man på denne måde kan spare på både kræfter og tid. Herudover slipper du også for bøvlet med at skulle skifte stikkontakt, da man med en robotstøvsuger ikke er begrænset af en ledning. Og endelig er de fleste modeller nemme at tømme i enten en skraldespand eller i en pose, så du ikke længere behøver at tage højde for støvsugerposer.