Hvad er DNA?

Hvad er dna

DNA er forkortelsen for deoksyribonucleic acid, som er det kemiske navn på molekylet, der i levende celler bærer på arveegenskaberne. DNA består af to lange kæder, der har lange spiralformede kæder der ligger tæt på hinanden og er spundet som en dobbeltspiral. Hovedbestanddelen for cellekernens kromosomer udgøres af DNA. Opbyggelsen af kæderne er af talrige led, som hver er bygget op af en fosfatgruppe, en af fire organiske baser og et sukkermolekyle (deoksyribose). Når disse baser er parvise binder de sig rigtig let til hinanden. Disse par kaldes også for komplimentære baser. Hvert led i kæden, ved hjælp af sin bar er bundet til naboleddet i den anden kæde, der rummer den komplementære base, som er årsagen til at DNA kæder holdes tæt sammen.

DNA og arveegenskaber

Bestemmelsen af arveegenskaberne udgøres ved hvordan baserne følger efter hinanden i den ene DNA kæde. Opskriften på hvilke typer af proteiner som cellerne og organismen kan producere, er baserækkefølgen. Faktisk kan et hvilket som helst protein dannes, alene ved at variere rækkefølgen af de fire baser i DNA kæden. Proteinerne består af aminosyrer og proteinernes egenskaber bestemmes af sammensætningen af disse aminosyrer. Hos et menneske er den samlede længde på DNA kæderne 2 meter, der er fordelt på 46 kromosomer. Det svarer i øvrigt til intet mindre end 5,5 milliarder baser efter hinanden. DNA molekylet skal nemlig være meget stort når det skal kunne rumme så meget information, der skal arves fra individ til individ.150 baser placeret efter hinanden i DNA kæden, er opskriften på et protein som insulin (insulingenet).

Deling af celler

Hvis en celle deler sig, skal nøjagtige kopier af arvematerialer kunne følge med i begge datterceller. Allerede inden cellerne deler sig begynder kopieringen af DNA kæder. Først adskilles dobbeltspiralen sig i to adskilte kæder. Efterfølgende laves der en ny komplementær kæde til hver af dem. I processen ved celledeling findes der dermed 2 DNA sæt, og disse dobbeltspiraler består af en gammel og en nylavet kæder. Derved vil dattercellen få nøjagtig samme DNA som modercellen havde, og arveegenskaberne er hermed overført.

Mutation i DNA

Hvis der er en forandring i DNA molekylets sammensætning, der medfører en forandring af arveegenskaberne hedder det en mutation. Mutationer kan eksempelvis fremkomme hvis en base falder ud af kæden, eller at den bliver forbyttet med en anden. Proteinet som den del af DNA koder for, får derfor også en anden sammensætning, som resulterer i at den ikke kan gøre den samme nytte som tidligere. Den største chance for at der sker mutationer er, når cellerne skal dele sig og nye DNA kæder skal laves efter de gamles mønstre. Derfor er især fostre der vokser hurtigt og mange celler under deling, mere udsatte for DNA skader. Især gennem medikamenter og bestråling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *